QCEA bringer en kvækervision om retfærdige forhold til europæiske institutioner. For tiden er fred og bæredygtighed de stærkeste emner. Vores kampagne nu samler sig om
* at opbygge et netværk af fortalere mod bevæbnede droner indenfor EU
*forslag om, at fredsarbejde og midler til genopretning bruges imod utryghed og had, indbefattet indsigelser mod militære indgreb mod indvandring
*at opbygge et økonomisk kredsløb i harmoni med det Skabte, og
*imødegå TTIP handelsaftalen som truer den sociale og miljøvenlige lovgivning.
Det europæiske forum mod væbnede droner er vokset hastigt ud fra Tim Harmans initiativ (tharman@qcea.org) . 15 NGO-organisationer deltager nu, og det afføder et udkast til en EU-politik til overvejelse i Parlamentet George Thurley (gthurley@qcea.org) holder en række møder med regeringer i nationale medlemsstater med tro på, at de hører vores opfordring til en målrettet overenskomst om en kredsløbsøkonomi.
Quaker House har haft ekstra travlt med en forøgelse af dets brug for det lokale kvækermøde, andre trosgrupper og NGOer. I november udnævnte Det europæiske Netværk mod Våbenhandel Laetitia Saedou til sit første stabsmedlem. Laetitia arbejder fra Quaker House sammen med QCEAs hold.
Flere oplysninger om QCEAs arbejde kan fås på engelsk hos Andrew Lane (alane@qcea.org) eller på denne Hjemmeside.
Kirker og parlamentsfolk mødes om nedskrivning af investeringer i fossile brændstoffer.
I januar mødtes QCEA og Rådet af Europæiske Kirker (CEC) med Euro-Parlamentarikere for at drøfte nedinvestering fra fossile brændstoffer. Mødet blev ledet af Reinhard Bütikofer, et tysk parlamentsmedlem af de Grønne.
Et stigende antal religiøse grupper overvejer nedskrivning (at sælge deres andele i fossil-industrien). I oktober 2013 besluttede kvækere i Storbritannien at nedlægge investeringerne, fulgt af Kvækernes Verdenskomite i 2015. QCEA fortalte om, hvad der førte til disse beslutninger og foreslog en aktion på europæisk grund. Kvæker-EU parlamentarikeren Jude Kirton-Darling deltog i det samme møde. Som svar på vores bidrag sagde hun: ”Man kan ikke opnå politisk forandring uden at ændre på fortællingen. Her kan kirkerne spile en væsentlig rolle”.
QCEA foreslog, at religiøse grupper ikke blot bør tage sagen som et fælles anliggende, men man kan også støtte deres medlemmer enkeltvis til at nedskrive personligt, (for eks. ved at tale med arbejdsgiverne om personlige pensionsordninger).
Andrew Lane
EU-Kommissionens domstol for TTIP investering afvist af tyske dommere
Tyske dommere har afvist EU-kommissionens planer om investerings-domstole under TTIP (det Transatlantiske Handels-og Investerings-Partnerskab). Den tyske dommerorganisation har udsendt en erklæring om, at man ”hverken ser et lovgrundlag eller et behov for sådan en domstol”. EU-kommissionen foreslog Investerings-Domstol-Systemet (ICS) som et forbedret, mere gennemskueligt alternativ til Investor Stats Diskussions Overenskomsten (ISDS), som blev stærkt kritiseret af europæiske borgere og civilsamfundet.
Dommerne kritiserede de begrænsninger, som en ny investeringsret ville pålægge nationale domstole og EU-Domstolen og erklærede desuden helt enkelt at ”oprettelse af særdomstole for særlige stridende grupper” er en fejltagelse. De udtrykte også tvivl om den lovmæssige uafhængighed i processen med at udnævne domstolens dommere og bemærkede, at den ikke lever op til internationale standarder.
Som opfølgning på en lignende tilkendegivelse fra Den europæiske Association af Dommere i november 2015, er dommernes synspunkt en sejr for anti-ISDS forkæmpere, og udsætter Kommissionens planer for ICS for en betydelig modgang.
Imens er County Clare i Irland blevet den første irske lokale myndighed der erklærer sig som en TTIP-fri zone, i fællig med et antal myndigheder i UK, Nederlandene, Barcelona og Bruxelles.
George Thurley
En fortaler for Europas varetægtsfanger
I januar 2016 deltog QCEA i drøftelser om, hvorvidt og hvordan EU bør handle for at nedbringe antallet af fængslede mennesker som venter på en retssag, for tiden 130.000.
Eksperternes rådslagning blev organiseret på vegne af EU-Kommissionens Retsafdeling. I marts vil afdelingen overveje, om en aktion på europæisk plan er mulig.
Rådslagnings-komiteen spurgte, om problemerne ved varetægtsfængsling før retssag er væsentlige nok til at berettige en aktion på EU niveau. QCEA stillede dette spørgsmål direkte og forklarede, hvorledes unødig fængsling er skadelig for personerne, deres familier og det bredere samfund.
Den udbredte og forskelligartede varetægtsfængsling blive tydeligvis groft misbrugt i nogle lande. Hvis hvert land kun brugte fængslingen i samme udstrækning som Irland, Slovenien og Finland, ville antallet af varetægtsfanger som afventer retssag formindskes til det halve. 65.000 mennesker færre ville blive tilbageholdt.
Værre bliver sagen ved, at varetægtsfanger ofte bliver behandlet som andenklasses fanger, udelukkede fra psykologhjælp, uddannelses- og rehabiliteringsprogrammer. Man tillader dem mindre kontakt med familien. Disse emner belyses mere detaljeret i QCEAs rapport om Varetægtsfængsling i EU (Pre-Trial detention in the EU). De grunde som bruges mest for at berettige at en person afventer retssag i fængsel, er frygten for at hin ikke vil vende tilbage til retssagen. Teknologiske fremskridt frembyder i stigende grad overvågnings- former som undergraver denne retfærdiggørelse. Imidlertid må vi sikre os, at vi ikke blot erstatter de psykiske skader ved fængsling med skader ved intensiv overvågning.
EU-aktion
I en publikation af juni 2011 vedgik medlemsstaterne et problem, men havde ikke politisk vilje til at agere på EU-niveau. Nu, 5 år senere, vil det stadig blive en vanskelig sag at få igennem Kommissærkollegiet (et kabinet på 28 medlemmer, udnævnt nationalt, som styrer EU-Kommissionen), endnu før medlemsstaterne bliver bedt om at overveje. Det kan forekomme forbavsende, i betragtning af hvor meget fængsling koster, sammenlignet med alternativer.
En beslutning om at påbegynde processen med en ny lovgivning vil også besværliggøres på grund af Frans Timmermans Bedre Regulerings Program, som tilsigter at nedbringe antallet af EU-love. Ideer til lovgivning må nu stå overfor skrappe nye påvirknings-vurderinger, som er udtænkt til at stoppe forslag, der opfattes som indblanding eller besværlige.
Altså bør EU bare enes om frivillige ledetråde?
EU har indført frivillige retningslinjer for retshjælp og beskyttelse af mistænkte børn, men de gør meget lille indtryk. Grunden til, at kun frivillige forholdsregler kunne vedtages om disse to kategorier, er modstand fra nogle få enkeltstående lande. Men dette betød også, at disse lande intet foretog sig som svar på retnings–linjerne.
Ydermere er alternativer til fængsling et område hvor frivillige ledetråde allerede er accepteret af ikke-EU sammenslutninger som Europarådet og FN.
Så hvilken slags juridiske forholdsregler kunne godtages, realistisk set?
Én tanke er, at afgørelser om varetægtsfængsling af personer der afventer deres retssag, bør ledsages af en skriftlig opgørelse af beviser for, at tilbageholdelse er nødvendig. Dette ville give forsvarsadvokater et grundlag for at påvirke dommerne, og kunne få betydelig effekt i nogle lande. Denne procedure er til-strækkelig enkel til at kunne bruges uanset Europas forskellige lovsystemer.
Problemet med varetægtsfængsling før retssag er en del af et meget større svigt hos de europæiske lande fra at finde alternativer til tilbageholdelse .Men at ændre retskulturen er ikke let på det europæiske plan .Et andet problem er, at visse lande ikke har nogen tradition for prøveløsladelse. For eks. er Grækenland et land med 11 mio. mennesker, men det har kun 42 prøveløsladelses-embedsmænd. I Italien, Slovakiet og Kroatien bliver alternativer til varetægtsfængsling næsten ikke brugt.
Andrew Lane
