Hvem sikrer, at den Europæiske Menneskeretsdomstols kendelser føres ud i livet ?
Medlemsstaternes evne til at have tillid til Domstolen (og deres ønske om at forblive medunderskriver på den europæiske Menneskerettighedskonvention) afhænger af den effektive udførelse af Domstolens kendel-ser. Det er et system af gensidig tillid. Staterne godtager Domstolens autoritet, hvis andre gør det samme. Hvis for eksempel Domstolen afgør, at en kriminalproces i et vist land var uretfærdig, kan sagen blive genåbnet. Hvis en kendelse siger, at en lov begrænser journalisters ytringsfrihed, .kan landet iværksætte kendelsen ved at ændre loven.
Kendelser fra Den europæiske Menneskeretsdomstol er bindende, men der er intet organ som kan tvinge en regering til at efterkomme en kendelse. En komite af ministre (eller oftere seniordiplomater) fra hvert land holder øje med kendelser fra Domstolen, indtil de er ført ud i livet. Denne lille gruppe af mennesker deltager i en vigtig proces som opretholder gensidig tillid mellem regeringer og sikrer at de holder fast ved Menneskerets-standarder.
Retskendelser er af natur brede, og de giver medlemsstaternes regeringer råderum til at beslutte, hvorledes det specielle brud på Menneskerettighederne kan løses. Dette betgnes som margenen for anerkendelse.
Man har set positive fremskridt i denne komites arbejde mellem 2011 og 2015, hvor komiteen bekræftede en større andel af kendelser som udførte. Nogle sager bliver hængende i komiteen, og det er uvist hvornår de vil blive ført ud i praksis. De vanskeligste sager har at gøre med stivnede konflikter, eller regeringer som ikke ejer den politiske vilje til at tage fat på dybtliggende sociale fordomme (såsom imod romaer).
Selvom Den europæiske Menneskeretsdomstol er helt adskilt fra EU, kan EU’s institutioner gøre mere for at bruge deres indflydelse overfor lande smo søger associeringsaftaler, for at opmuntre dem til at iværksætte kendelserne. Således Ukraine, som har et af de højeste antal af hængende kendelser.
Europarådets eksistens har en følelig virkning på menneskerettigheder for folk i Europa og understøtter direkte freden. Dets arbejde går langsomt, men skaber gennemgribende ændringer i det politiske, lovmæssige, sociale og kulturelle klima, og fremmer den enkelte persons værdighed.
