Sidste uge dræbte en mand sig selv og mere end 20 andre på en metrostation omtrent 200 meter fra Quaker House i Bruxelles. To andre eksplosioner i lufthavnen dræbte 11. I alt blev mere end 300 mennesker sårede. . Disse traumatiske begivenheder vil ændre deres og deres familiers liv. Trods ængstelse og frygt har Bruxelles-folkets reaktion været beslutsomhed og ikke-vold. ’Fred’, ’Enhed’, og ’Kærlighed er Stærkere end Had’ har været hovedbudskaberne som stod skrevet på primitive mindesmærker i byen.
Denne reaaktion har overrasket mange. Ikke mindst det belgiske Yderste Højre, som desperat prøvede at afbryde en fredsvagt i weekenden.
Nogle europæiske ledere har også været ude af trit med holdninger i Bruxelles. Dagen efter angrebene erklærede den italienske premier-minister, at dette er ”ingen tid for fredsduer”. Den franske premierminister sagde: ”Vi er i krig”, og sammenlignede Daesh/ISIS med en traditionel militær fjende. Disse ytringer understøtter selve den fortælling som Daesh bruger for at tiltrække folk til dets sag.
Imidlertid synes kritik af hævn-retorikken også at være stærkere end hvad vi har set før. Direktøren for det franske Institut for Inter-nationale og Strategiske Sager beskrev sin premierministers ord som ”en fundamental fejl” og tilføjede: ”Vi står overfor kriminelle. At kalde det krig er at give angriberne den status de ønsker.”
Uden talen om krig der behersker den politiske dagsorden, er der mere rum for drøftelser om, hvad der kan gøres for reelt at forhindre volds-ekstremisme, og opbygge sikkerhed for alle.
Politikker som vi foreslår drejer sig ofte om at på-virke de dybere årsager og om systemændringer, og de vil kræve tidl at gennemføre. Når vi taler for fred, godtager vi ikke dette kriseøjeblik som udgangspunkt for handling. Men vi må også være rede til at gå ind for de små skridt som kan tages nu, at tilbyde håbet om at trygge levesteder kan skabes med broer snarere end med mure.
Et praktisk problem er, at der mangler effektive lokale styreaktioner i mange europæiske lande. Borgergrupper, socialtjenester, undervisere og familier kan støtte folk som er sårbare for voldelig radikalisering, men der mangler res-sourcer og lovgivning til at handle. Der er positive eksempler i dele af Storbritannien på, at lokale offentlige tjenester har antaget mangesidig sags-behandling, som bruges til at beskytte andre typer af skrøbelige mennesker. Lokale råd sidder sammen med psykologhjælpere, poltiet og andre for at udarbejde en fælles plan for en person, som de mener kan være modtagelig for volds-ekstremisme. Dette skaber en meget større mulighed for at forstå hvad der sker i et menneskes liv, og den støtte der behøvesr for at modstå voldelig radikalisering.
Imens medierne ofte kritiseres for at skabe frygt i deres nyhedsdækning, har nogle nye programmer begyndt på at modvirke Daesh’s voldsprægede fortælling. BBCs radioserie Livet indenfor Islamisk Stat’ blev lavet i samarbejde med en fredsaktivist som bor i Raqqa. Den viser et tillokkende alternativ til Daesh’ s it-videoer.
Jeg mærkede frygt og vrede i min egen reaktion på mordene i Bruxelles, og en trang til enkle løsninger. Efter nogle dage er det lettere at se, at effektiv handling kun kan fremkomme ved at acceptere det indviklede i spørgsmålene, og det lange træk der behøves for at finde svarene. Men det står mig klart, at vores internationale samfunds indbundne natur betyder, at frygt- baseret, reaktionær og gengældelsespræget politik kun vil formindske sikkerheden for vore naboer og os selv.
Svarene kan findes ved at lytte til og elske vor næste, sådan som vor tro tilsiger, og at finde udveje til at hjælpe hinanden med at føle sig trygge. Det inspirerer mg, at mange mennesker i Bruxelles følger denne vej.
Andrew Lane, Repræsentant i Kvækerrådet for Europæiske Anliggender (QCEA).
This was originally published in English, in the Friend
