Første indtryk fra den nye Fredsprogram- Leder, Olivia Caeymaex.
Status i dagens Europa er nedslående og ser desværre ikke ud til at bedres snart. Sikkerheds-situationen i Europa er ikke den eneste årsag til bekymring, med de voldsomme angreb i europæiske storbyer sidste sommer, EU’s reaktion på disse udfordringer er des mere bekym-rende. EU lader til at overføre mange af dets anstrengelser hen imod at styrke militære og ’forsvarsmæssige ’ tiltag på bekostning af civile initiativer.
Vi har alle fulgt den kontroversielle måde som EU reagerede med på forøgelsen af indvandringer i Europa, delvis ved at lave en militær operation for at håndhæve grænsekontrollen i Mlddelhavs-området, kaldet Operation Sophia. Alligevel ydede man ikke tilstrækkelig støtte og beskyttelse til flygtninge, når de ankom til Europa. Helt modsat opsættes mure i nogle europæiske lande , mens EU-institutioner indgår en handel med Tyrkiet i et forsøg på at skubbe problemet fra sig.
Andre beslutninger afspejler den europæiske gang henimod yderligere militariserede gensvar på sikkerheds-udfordringer. Et af dem er den nylige beslutning i medlemsstaterne i EU-Parlamentet om at at finansiere forsvarsforskning, og på den måde direkte at støtte våbenindustrien med 90 mio. Euro i 2017-2019.. Dette er en begyndelses-plan som vil blive udvidet til et fuldt forsknings-program på 3.5 milliarder i 2021-2027.
Den nye tildeling til våbenindustrien vil trække beløbet væk fra andre sociale, økonomiske eller miljø-programmer. Hvis budgettet bruges til forskning i mere avanceret militær teknologi, vil det på et vist tidspunkt blive nødvendigt at udvikle disse teknologier og efterhånden bruge og sælge dem. Alt i alt vil det gøre verden til et mere bevæbnet sted end mere humant.
Den anden beslutning som skal overvejes i EU-Parlamentet, vil tillade overførslen pr. 2020 af 100 mio. Euro fra Udviklings-Samarbejdsinstrumentet over til instrumentet for Stabilitet og Fred for ’Kapacitet til Støtte for Sikkerhed og Udvikling’ Konkret betyder dette at bruge udviklingsmidler til militær-forbundne aktiviteter i udviklingslande eller til ’Træn og Udrust’ –partnerlandes hære.
Alt dette sker mens der er stigende behov for udvikling, som de øgede mængder af migranter har vist. Disse betænkeligheder åbner op for et farligt område, hvor budgetter kan flyttes til opgradering af fremmede hære, og fremhæve et skifte i EU hen imod at ønske mere at blive en militærmagt end at forstærke den civile ekspertise i konfliktsituationer.
I denne bekymrende situation begyndte jeg som leder af QCEAs Fredsprogram. To måneder senere forekommer det mig, at stillet over for frygt er EU’s svar at sprede mere frygt snarere end at antaste nogle underliggende problemer, såsom fattigdom, uddannelse og fremmedfrygt i Europa – som er mulige kilder til vold og kriminalitet.
Jeg tror, at der behøves et vældigt arbejde på europæisk niveau for a forbedre mellemkulturelle udvekslinger, så forskelle bedre kan godtages, og en bedre forståelse af europæisk ungdoms frustrationer, samt, i et meget lille antal, deres sympati med voldsideologier. Det er mit håb, at QCEAs fredsprogrammer vil påvirke nogle af disse problemer ved at skabe en ny og bredere opfattelse af sikkerhed på europæisk plan, en der nedbryder mure og forbinder økonomiske, sociale og civile tilgange til vold. Jeg håber, at det vil åbne op for inspiration til europæiske lande og EU-institutioner til overvejelse af ikke-voldelige alternativer til deres reaktion på konflikter.