FORBEREDELSE TIL 2017

QCEA har tæt overvåget stigende fremmedhad og nationalisme. I både indenrigs- og udenrigs-politik har europæiske ledere reageret med forholdsregler som søger at skabe en ide om sikkerhed for nogle på bekostning af andres sikkerhed. Disse politikker forstærker kun voldsspiralen og fører til voksende støtte til højrefløjs-politikere.
Vi er i færd med at opbygge sammenhængende freds- og menneskerettighedsprogrammer, som vil tilbyde et alternativ til de frygtprægede politikker der ligger bag den nuværende voksende krise i europæisk samarbejde. Året begynder med diskussionsgrupper om lederskab, og håbet er at opmuntre det moralske lederskab som Europa trænger til.
Vi véd at sociale ændringer mere sandsynligt opnås ved at styrke Lyset end ved at angribe mørket. For vort fredsprogram vil dette indbefatte et forskningsprojekt, som samler solide beviser for ikke-volds politikker, der er til rådighed for at håndtere kriser og konflikter.
Tak til alle som støtter dette kvækerarbejde på europæisk grund, enten finansielt, gennem frivillig indsats eller ved at holde det i jeres tanker.

Andrew Lane